Analsex

Hej brevkasse.

analsex, sexologisk rådgiver og parterapeutJeg har hørt, at ringmusklen kan springe, under analsex. Er det rigtigt? Og hvordan udfører man egentlig analsex? Gør det ondt på pigen? Og kan hun blive gravid af det?

Hilsen dreng 15 år.

_____________________________________________________________

 

Hej dreng 15 år.

Ringmusklen kan ikke umiddelbart springe under analsex.. – Dog bør man tage en del forbehold, når man ønsker at eksperimentere med analsex. – For det første kræver det, at den du ønsker at udføre det på, er engageret og har givet samtykke til det. Dernæst kræver det et langt forspil, hvor ringmusklen skal udvides, så den slapper af. – Ellers kan det være smertefuldt for den partner det udføres på. Når man dyrker analsex, skal man altid bruge glidecreme. Man udskiller nemlig ikke smørelse analt, ligesom man gør det i skeden. I anus findes der desuden mange bakterier, som skeden ikke kan nedbryde. Det kan betyde, at pigen kan få betændelse i underlivet, hvis man går fra analsex til almindeligt samleje. Derfor skal man huske at vaske sig grundigt, før man trænger op i skeden efterfølgende.

I skal prøve jer frem, og forberede jer på, at det ikke vil lykkes hverken første, anden eller tredje gang.. – Men i stedet give jer god tid til at udforske og mærke grænser. Og husk altid at stoppe, hvis din partner giver udtryk for, at det ikke er rart.

Det er meget forskelligt, om man tænder på analsex. Nogle piger gør, men det er absolut ikke flertallet. Samtidig er det de færreste piger, som får noget ud af analsex. Nogle få oplever, at deres orgasme forstærkes, men det er ikke flertallet. Samtidig vil jeg tilføje, at analsex ikke bør være den foretrukne metode. De fleste piger oplever større nærhed og intimitet, hvis samlejet foregår almindeligt. – Det er også der, der er størst mulighed for, at hun får orgasme.

Man bør altid bruge kondom, når man dyrker analsex.. – Der er nemlig større risiko for smitte af hiv under analsex, på grund af de sårbare slimhinder. Men man bør naturligvis også bruge kondom ved almindeligt samleje. Både for at forebygge graviditet, men også for at undgå kønssygdomme. – Dog kan man ikke blive gravid af analsex. Det er kun i skeden, at der er mulighed for at befrugte det æg, som pigen frigiver i sin cyklus.

Mange hilsner Tanja Rahm.

 

 

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus
« (Previous Post)