December-Dating..

dating, sexologi, coaching, kognitiv, uddannelseHvordan bærer vi os ad med flirteriet her i den travle december-måned? Er der oplagte dating-muligheder? Eller er vi for fortravlede til at tiltrække os opmærksomhed, fordi vi udelukkende har fokus på, at kæmpe os igennem de travle juledage? Hvad inviterer vi vores kommende date på, nu hvor gaderne er oplyste af julelys og stjerner? Og hvad er en god jule-date?

 

December er en oplagt måned, at komme i kontakt med nye mennesker.  For det første har de fleste mennesker en hulens masse gøremål, som betyder, at de kommer mere ud, end de for eksempel gør i løbet af efteråret, hvor de fleste nærmest går i hi, for at vænne sig til de korte og mørke dage. – De fleste kan måske stadig have lyst til at blive under dynen, men juleræset gør det ikke altid muligt, hvorfor vi alligevel kæmper os af sted til de store indkøbscentre.

 

December byder på ekstra meget hygge, både i form af julefrokoster, sammenkomster på børnenes institutioner, i forbindelse med vores sportsinteresser og meget mere. Er man single, og på udkig efter en partner, er det derfor en oplagt mulighed, for at lære nye mennesker at kende.  Traditionen tro, lægger julen også op til masser af samtaleemner, hvilket gør det nemt, at finde på ting at tale om, hvis man ellers kan have svært ved at tale om andet end vejret.

 

Det kunne også være oplagt, at holde en julefrokost, hvor man inviterede alle sine venner, og hvor alle skulle tage en veninde eller ven med, sådan at det halve af selskabet ikke var en del af den faste vennekreds. – På den måde var der en oplagt mulighed for, at alle kunne lære nye mennesker at kende.

 

Desværre spiller den faktor ofte ind, at mennesker i denne måned har så travlt, at de glemmer at løfte hovedet og kigge folk i øjnene. – Fordi de rent mentalt forsøger at få denne måned til at gå op i en højere enhed, i forhold til at pynte op i hjemmet, få skrevet de famøse julekort, få købt julegaver, tøj til julefrokosten og meget mere.

 

At komme i kontakt med nye mennesker, kræver at man sætter gang i talegaverne. Mange har et håb om, at kærligheden kommer med posten, eller pludselig banker på døren af sig selv, men realistisk set, så er vi vidst alle bevidste om, at dette ikke er tilfældet.

 

Det handler om at komme ud blandt andre; Sig ja til de invitationer der kommer. – Tag initiativ til, at invitere en veninde med på ”Running Dinner” eller vælg et stort offentligt arrangement nytårsaften, frem for at mødes med de sædvanlige 4 venner eller veninder. Tag ind på skøjtebanen på Kgs. Nytorv med en veninde og fald i snak med andre mennesker eller benyt muligheden for, at falde i snak med den søde ekspedient, der er i gang med at pakke dine nyindkøbte julegaver ind.

 

Det handler om, at være åben overfor andre mennesker, og kaste sig ud i, at tale med dem man møder på sin vej, gennem den ellers travle julemåned. December er en måned, hvor vi alle har noget til fælles, og derfor er det oplagt, at tale om, hvor vedkommende skal holde jul i år, om vedkommendes familie er på julegaver eller ej, om man er til and eller flæskesteg, om man går efter at vinde mandelgaven og så videre og så videre.

 

December er dog også en måned, hvor utroskab er oplagt og næsten en selvfølgelighed (i hvert fald for nogen), så husk at hold øje med, om der er mærker efter en vielsesring, spørg ind til vedkommendes bagland, om vedkommende har børn og selvsagt, om vedkommende er single.

 

Kig gerne efter den kommende date på arbejdspladsen, men ha’ lige for øje, om der står beskrevet i firma-politikken, at dette ikke er velset. – I så fald skal man gøre op med sig selv, om personen kan komme til at betyde så meget, at et jobskifte kan blive aktuelt.

 

Julefrokoster er generelt en rigtig god måde, at mænge sig med andre mennesker. Der bliver budt op til dans, der er pakke-lege og måske andre sjove input, som gør det muligt, at komme tættere på hinanden, end ved de almindelige fester, som hovedsageligt handler om mad, druk eller byture.

 

Det kan dog være nødvendigt at gøre op med sig selv, om man er på udkig efter et engangsknald, eller noget der skal vare ved. – I så fald vil jeg ikke anbefale, at man tager med vedkommende hjem den første aften, da det ikke er til at vide, hvad den andens intentioner er. – Man kan naturligvis spørge, men om man får et sandfærdigt svar, er jo ikke til at vide.

 

En god december-date er en date, hvor man føler sig godt tilpas. Det er en date, hvor man har glædet sig over, at trække i vinterstøvlerne, trække huen godt ned om ørerne, har fundet det varme halstørklæde frem og stukket fingrene ned i lufferne. Det er en date, hvor man fjerner sig fra tv’et og de sædvanlige ture i biffen, men hvor man nyder, at Kommunerne har brugt penge på, at gøre gaderne oplyste og hyggelige, butikkerne har brugt tid på, at gøre vinduerne varme og indbydende at kigge på, og caféerne har linet op med pebernødder og varm gløgg. Det er en oplagt tid, at gå gennem butiksgaderne, og betragte andre mennesker og nyde, at man måske selv har fået afsluttet de sidste gaveindkøb. Og hvis man kan gøre dette, i selskab med et andet menneske, som måske giver én en skøn mavefornemmelse, som får én til at grine, og som gør, at vi får ekstra røde kinder, men kan skjule det under kuldens bidende vind, så kan det formegentlig ikke blive meget bedre.

 

Forslag til daten:

 

- Gå en tur gennem Nyhavn – de har boder med gløgg og meget andet

- Gå en tur i Tivoli og nyd deres julehave

- Tag en tur i juletoget, der kører gennem strøget

- Tag på café og drik gløgg og spis æbleskiver

- Lav konfekt sammen – med smeltet chokolade og varm te

- Tag i Søndermarken, og medbring en kælk (Kræver at det har sneet)

- Tag ind på Kgs. Nytorv og stå på skøjter sammen. Drik varm kakao bagefter

- Find ud af, hvor der er hyggelige julemarkeder og tag ud og kig på nisser

- Tag i dyrehaven og rid en tur i hestevogn. Kusken har varme tæpper

- Inviter daten til at lave adventskrans eller juledekorationer sammen med dig

- Inviter til juleskinke, kartofler og grøn langkål

 

 

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus
« (Previous Post)
(Next Post) »