Dramatrekanten

Sexolog uddannelse

Den Amerikanske psykiater og psykoanalytiker, Stephen B. Karpman (en af transaktionsanalysens pionerer), forsøgte ved hjælp af dramatrekanten, at beskrive dynamikken i dysfunktionelle relationer. Dramatrekanten illustrerer, hvordan dramaet udspilles, bla.a. i et dysfunktionelt parforhold og består af 3 roller, offer, redder og krænker.

Sexolog uddannelse ved Tanja Rahm

 

Som oftest har de der bevæger sig rundt i dramatrekanten en favoritrolle. En rolle, der i højere grad end de andre, kendetegner deres personlighed. Denne rolle er afgørende for, hvor i trekanten man topper, når man springer mellem de forskellige roller. Konfliktens udvikling og forskellige grader kan få de involverede til at bruge rollerne til at opnå bestemte reaktioner hos den de konflikter med, ligesom manipulation af tanker og følelser spiller ind.

 

Skiftende mellem de forskellige roller kan ske lynhurtigt, og ofte uden at nogen bemærker det. Men fra at være offer og føle sig forurettet og gå i baglås, kan man på et splitsekund blive krænker og påpege hvor mange gange partneren selv har gjort eller sagt bestemte ting, hvorefter man måske bliver redder og gør opmærksom på, hvor meget man gør og giver i parforholdet og at man netop gør alle de ting af kærlighed. – Offeret vil påpege hvor lidt det bliver værdsat og krænkeren vil påpege fejl og mangler ved den anden.

 

Som anklager eller redder, føler man sig bedre, klogere og mere kompetent, end den der er offer. Men før eller siden vil offeret føle sig set ned på, blive harm, fortvivlet og føle sig forurettet og derfor skifte til rollen som anklager/krænker.

 

At skabe bevidsthed om dramaets udvikling og ens egen rolle i selve dramaet, er af stor betydning, hvis man ønsker at komme ud af det med sin integritet og selvrespekt i behold. Så længe man befinder sig i dramaet, vil man nemlig være medafhængig. – Og hvad vil det så sige?

 

Medafhængighed:

At være medafhængig betyder at man med jævne mellemrum, og måske tilmed oftere, befinder sig på partnerens banehalvdel. Man tolker, konkluderer og drager konklusioner, der som oftest er usande. Man tror man ved bedre, og ofrer sig gerne for at “hjælpe” den anden, selvom denne ikke nødvendigvis har ytret ønske om at få vedkommendes hjælp. Man handler, agerer og problemløser på den andens vegne, uden at inddrage vedkommende, ligesom man mener at man ved hvad der er bedst for den pågældende. Når den pågældende giver udtryk for, at denne ikke ønsker vedkommendes hjælp, bliver denne ofte konfronteret med forestillinger om, ikke at være værdsat, respekteret eller afholdt. Ind imellem vil det føre til så stærke frustrationer, at vedkommende drager til hævntogt eller nedladende ytringer og anklager. Omvendt har den medafhængige stærke problemer med at se sin egen andel i konflikten, fordi denne føler sig højere hævet på grund af de ressourcer vedkommende forsøger at presse ned over hovedet på den anden. Samtidig har den medafhængige svært ved at tage ansvar for sig selv, sine egne handlinger, reaktioner og følelser. Vedkommende finder andre ansvarlige for dennes lidelser og problemer, og mener at andre har pligt til at stå skoleret, når denne har brug for hjælp eller støtte.

 

Som medafhængig har man ofte mange issues omkring sit selvværd. Man forsøger at hjælpe andre for at gøre sig fortjent til deres kærlighed og respekt, men hvis de ikke føler at disse områder bliver dækket, stiger de ind i dramatrekanten og giver udtryk for, hvor urimeligt det er, at deres hjælp ikke blev værdsat.

 

Dramatrekantens forskellige roller

 

Redderen:

 

  • Siger ofte ja, selvom vedkommende mener nej
  • Gør ting mod deres vilje for at opnå anerkendelse
  • Tager ansvar for partnerens ve og vel
  • Søger at løse partnerens konflikter uden dennes accept
  • Gør det meste i de projekter, der ellers var fælles
  • Prøver at skåne partneren ved at tilpasse sig
  • Tænker og taler for den anden
  • Udtrykker sjældent egne ønsker og behov
  • Ser partneren som offer, og tror ikke denne kan klare sig selv

 

Redderen er morrollen, der er løbet løbsk! At være noget for andre, at drage omsorg for andre er redderens vej til en følelse af selvværd.Redderens håb er, at så længe de hjælper andre, bliver det på et tidspunkt deres tur til at få omsorg og deres tur til at blive elsket. Det sker desværre bare sjældent. Redderen føler sig ofte som martyr og kan sige ting som: ”Hvis du elskede mig nok, ville du holde op med at bruge så meget tid sammen med dine venner”, og “lige meget hvor meget jeg gør for dig, er det aldrig nok”. 

 

Krænkeren

 

  • Kritiserer og finder fejl hos sin partner
  • Truer, beordrer og forlanger
  • Har ofte en meget højrøstet stil
  • Tager ikke nej som et svar
  • Har altid ret og manipulerer med ord og adfærd
  • Føler sig bedre end og hævet over andre
  • Tror at han/hun har retten til at straffe
  • Belærer, prædiker, udspørger, angriber og hævner
  • Angriber hvis vedkommende føler sig forurettet

 

Krænkeren er faderrollen der er løbet løbsk!.Hvor farens rolle er at beskytte og sørge for familien, søger anklageren at dominere med magt. Metoderne er bebrejdende, kontrollerende og straffende. Krænkeren vil have ret og giver som fortjent. Krænkeren bebrejder sit offer, anerkender ikke sine svagheder. Magtesløshed er hans største frygt. Krænkeren: “Jeg er ok, du er ikke ok”. 

 

Offeret

 

  • Føler at andre er ansvarlige for deres situation
  • Bebrejder omgivelserne sin sorg eller ulykke
  • Føler sig ofte brugt og misforstået
  • Hvordan ku’ du gøre det, efter alt det jeg har gjort for dig
  • Siger ofte ja, men mener i virkeligheden nej
  • Søger en der vil redde
  • Vil ofte skifte til anklager, på grund af vrede og frustration

 

Offeret er det uskyldige barns rolle, der er løbet løbsk. Barnet som lever i en for voldsom verden, som har brug for at blive taget sig af, har desperat brug for andres hjælp og omsorg. Ikke at klare den, er offerets største frygt. Offeret vil altid søge en redder. Offeret anerkender ikke sine evner til at løse problemer og tage ansvar for sin livssituation. Offeret vil føle vrede over, at være afhængig af andre, og har tendens til at skifte til anklager. 

 

Dysfunktionelle regler, der holder dramaet i gang

 

- Vær højrøstet og afbryd hyppigt.

- Stol kun på din egen version og overbevis den anden om, at du alene har ret.

- Tag det der bliver sagt, meget personligt og undgå at lytte til det den anden siger.

Og husk – I kan holde dramaet kørende i en uendelighed – og I kan skifte roller i timevis.

 

Om at stige ud af dramaet

 

For at forlade trekantsdramaet må man træffe en beslutning om at tage ansvar for egen andel. Jo bedre vi lærer dramaet at kende, jo bedre bliver vi også til at genkende vores egen rolle i dramaet, og ikke mindst de skift vi foretager, imens vi er i dramaet. Derfra handler det om, at nægte at hoppe ind i trekanten, og i stedet tage stilling til, om man ønsker at leve sammen med en, som ikke ønsker at træde med ud.

 

Ofte gør dramatrekanten sig gældende i familier, hvor begge helt eller delvist er opvokset i et dysfunktionelt miljø, hvor man ikke evnede at tale om følelser eller hvor skænderier og uforløste konflikter mærkede hverdagen.

 

Redderen har et ønske om at ændre sin partner. – Gøre vedkommende til noget der kan leve op til redderens illusion. Men sandheden er, at dette aldrig vil ske! Redderen må i stedet se på sine egne strategier og finde ud af, hvorfor denne har brug for at få opfyldt tomme huller, og dernæst sørge for, at fylde dem på egen hånd. Først derefter er vedkommende i stand til at være i et respektfuldt og ligeværdigt parforhold.

 

 

 

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus
« (Previous Post)