Fokuspunkter i parforholdet

 

Her finder du inspiration til spontanitet og gode øvelser og tiltag..

 

List 10 ting, som du kunne tænke dig, at din partner gjorde for dig:

Det kunne eventuelt være, at han skulle gøre et fodbad klar til dig, det kunne være at give dig 3 gode grunde til hvorfor for han elskede dig, det kunne være at hun skulle give dig morgenmad på sengen, det kunne være at gå en tur med dig eller det kunne være at købe en lille gave til dig. Byt sedler, og sørg for at gøre følgende 10 ting, inden for de næste 2 uger.

 

Ros hinanden dagligt – det kan være for den mindste ting, eller den største…

Det kunne for eksempel være at rose ham for at have taget skraldet med ned eller for at have hængt dine billeder op i entréen. Hun kunne roses for, at have købt din yndlingsost eller for at have smurt din madpakke.

 

Ha’ fokus på intimiteten. Aftal 2 aftener, hvor I IKKE må have sex!

Disse 2 aftener skal I til gengæld bruge på at tale sammen, putte sammen, massere hinanden, nusse om hinanden, kysse og grine. – Sørg for at holde tv’et slukket, skab trygge og rare rammer og giv jer tid til at give hinanden den opmærksomhed, som I også gav hinanden i starten af forholdet.

 

Aftal 2 kæresteaftener om måneden!

Det kunne for eksempel være hver anden fredag. Skift så til at overraske partneren.
Han kunne eventuelt overraske hende med sushi og hvidvin i sengen og hun kunne for eksempel overraske ham med en tur i comedy zoo og sjove øl på sengekanten.

 

Gør det til en vane at fortælle din partner hvorfor du er i forholdet!

Det kunne for eksempel være at anerkende partnerens rolle, opførsel og engagement.

Det kunne også være ved at komme med 3 gode grunde til, hvorfor du elsker din partner.

Eller det kunne være at anerkende partnerens ønske om at være i forholdet.

 

Gør sjove ting sammen!

List hver især 10 ting, som I kunne tænke jer at gøre med jeres partner.
Det kunne for eksempel være, at bage en kage, se en fodboldkamp, gå i teateret, ride i hestevogn, lave hjemmelavet sushi, bolsjer eller fødeboller. Det kunne være en pudekamp eller en massage-aften. Fold sedlerne, så I til sammen har 20 små lapper. Læg dem i et glas med låg, og skift til at trække en seddel, for eksempel hver den første i måneden. – Det der står på listen, skal så være udført, inden den næste første.

 

Skriv en erotisk novelle!

Tænd alle stearinlysene, sæt jeres yndlingsmusik på og sæt jer sammen i sofaen.
Husk blok og 2 kuglepenne. – Slå med en terning. Den der slår højest, laver indledningen på den novelle, som I nu skal skrive. – Skriv derefter 5 linjer hver, og forsøg at sammenflette jeres fantasier.

 

For eksempel.: Hun gik med sine stiletter ned af den mørke gade. Regnen støvede på himlen og fik lyset fra billygterne til at sprede sig som et fantastisk fyrværkeri. Bag hende lød hurtige skridt, og hun kunne mærke sit hjerte hamre. Partneren fortsætter derefter novellen med 5 linjer, og sammen får I skrevet en fræk novelle, som er helt jeres egen.

 

Følges vi stadig ad?

Gør det til en vane, at tale parforhold en gang om måneden. Tal om mål for fremtiden, ønsker for tilværelsen og meget mere. Skab fælles mål, men husk også at have fokus på de individuelle. I er stadig 2 individer, og det er vigtigt, ikke at gå i symbiose!

 

En overraskende fantasi!

Skriv hver især 5 frække fantasier. Fold sedlerne og læg dem i en krukke. Træk en seddel en gang om måneden, og udlev så den fantasi I har trukket, samme aften. Sørg for at holde jer inden for jeres partners grænser. Det skal altså ikke bruges til at tvinger partneren i swingerklub eller til vild spanking. Det kunne i stedet være et rollespil, sansesex eller sex midt i aftensmaden på spisebordet.

 

 
 

 

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus
« (Previous Post)