For tidlig sædafgang

 

Er du på udkig efter konkrete øvelser der kan hjælpe mod for tidlig sædafgang? Så læs mere her..

 

1) Viagra holder rejsningen oppe, så man kan dyrke sex i op til 4 timer. Jeg har til gengæld hørt en del sige, at det rent faktisk kan være lidt svært at komme, hvis man har taget Viagra. Det er dog væsentligt at tage højde for, at Viagra ikke virker, hvis man for eksempel lider af præstationsangst, da det psykiske aspekt er med til at afgøre, om det er muligt at få rejsning eller ej.

 

2) Har man samleje flere gange efter hinanden, vil der gå længere og længere tid imellem at man får udløsning. – Mange har en idé om at når manden først er kommet, så er hele akten forbi. – Men det er væsentligt at huske på, at kvinden sagtens kan stimuleres, indtil manden igen er klar, og naturligvis gerne med kvindens hjælp.

 

3) Kondom kan tage den værste følsomhed i penishovedet, da det ofte er berøringen der, som sætter udløsningen i gang. – Selvom mange par ikke ønsker at bruge kondom, da det kan fjerne noget af den intimitet der er i forholdet, så kan det være en god løsning, mens manden arbejder med at holde sin udløsning tilbage.

 

4) På apoteket kan man købe en lokalbedøvende creme i håndkøb, lidokain-gel, som også nedsætter følsomheden på penis.

 

5) Når du er lige ved at komme, skal du trykke på punktet under din prostata. Det kan holde sæden tilbage. Punktet sidder midt imellem anus og pungen, og er det lille bløde stykke kød, der forbinder de to steder. Lige der, under huden sidder din prostata. Hvis du tager fingeren og finder den lille knogle der sidder lige under huden, så skal du presse fingeren/fingrene nærmest op under, og trække fremad. Det kræver et stort pres, så du skal nok øve dig lidt.

 

6) Når du går i bad, kan det være en rigtig god idé, at tage brusehovedet ned over dit penishoved. Strålerne skal være så kraftige, at penis bliver irriteret, men det skal naturligvis ikke være ubehageligt. Det afhjælper også følsomheden i penishovedet, og medvirker til at man ikke kommer så hurtigt.

 

7) Pik-ringen er efterhånden kendt af mange, og fås i de fleste pornobutikker. Den skal placeres ved roden af penis, og skulle skabe så stort et pres, at det er med til at holde udløsningen tilbage.

 

8) Der er mange der griner af klask-metoden. Til gengæld har jeg fået mange tilbagemeldinger om, at det rent faktisk var den der virkede bedst på mange. Klask-metoden vil sige, at man hver eneste gang man skal på toilettet i løbet af dagen, uanset om man er på arbejde, på besøg eller hjemme, skal tage om sin penis, og enten klaske den fra side til side mod lårene, eller slå den mod hånden.
På en måned skulle det gerne være op til 50 toiletbesøg, og du skal klaske mindst 30 gange hver gang du er på toilettet. – Det fjerner følsomheden i penis-hovedet, og gør at man kan holde længere.

 

9) Onani-træning kan både udføres af dig selv eller din partner. Når du eller hun onanerer på dig, skal du stoppe din eller hendes hånd, hver gang du er ved at komme. Det skal I gøre op til 4 gange, før du må få udløsning. Øvelsen gør det nemmere for dig at være bevidst om, hvornår du skal holde en pause under selve sex-akten, så du kan holde din udløsning tilbage.

 

10) Til sidst er der karezza-metoden. Den stammer fra tantraens forunderlige verden, og beskrives således: Parret skal ligge i missionærstilling, hvor manden i en halv time skal føre penishovedet frem og tilbage i skede-indgangen. Han må altså ikke trænge op i hende, men skal i stedet provokere sit penis-hoved, så det til sidst er så bedøvet, at manden kan holde i rigtig lang tid.

 

 

 

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus
« (Previous Post)
(Next Post) »