Han har svært ved at komme!

Hej brevkasse

sexologisk rådgivningMin kæreste og jeg dyrker, (for mig) fantastisk sex, for sammen trykker vi på de knapper, der gør det ultimativt for mig. Desværre har jeg endnu ikke oplevet, at kunne få ham til at komme, uden brug af oralsex. Jeg synes vi har prøvet alt. prøvet skiftende tidspunkter, steder, stillinger, stemninger og mere til, og nu er jeg ved at være løbet tør for ideer. Vi har været kærester i godt et år og nu sys jeg det er ved at være for meget for mig at jeg ikke kan tilfreds stille ham. Vi er begge slanke og unge mennesker i tyverne, og jeg mener derfor ikke, at det er pga. manglende udholdenhed.

Nogle gange afviser jeg hans ønske om sex, fordi jeg ikke føler mig tilstrækkelig, når jeg ikke kan fuldende det for ham. Hvad kan jeg gøre?

Med venlig hilsen
SR

 

______________________________________________________________________

 

Kære SR

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at din kærestes manglende eller sene udløsning højst sandsynligt ikke har noget med dig at gøre! – Mange kvinder oplever det som et nederlag, da de føler, at det har noget med deres præsteren at gøre!

I virkeligheden handler det nok om, at din kæreste er mere optaget af dig og din nydelse.
Det vil sige, at hans fokus er så meget på dig, at det er svært for ham, at slappe af, give sig hen og selv blot være den modtagende! Han er så meget ovre i dig og din nydelse, at han ikke er stand til at mærke sig selv, og det kan betyde, at han ikke giver sig selv ro til at nyde og tage imod.

Prøv at tænk tilbage på jeres seksuelle aktiviteter. Hvor meget er det ham der giver dig nydelse? Hvor ofte er det ham der tager sig af forspillet? Hvor ofte er det ham der laver det hårde arbejde?

Dette er ikke en kritik af dig, da det ikke er spor usædvanligt, at kvinder tager imod! Hvorfor skulle vi dog ikke, når nu vi er i stand til at nyde det der bliver gjort? Men det er væsentligt i forhold til, om han regelmæssigt – lige så ofte som dig – er den der ligger på ryggen, tager imod kys og kærtegn og føler tryghed og glæde ved det!

Det bedste du kan gøre, er at hjælpe ham ud af kontrollen.. Sørg for, at sex bliver en oplevelse af nydelse, kærtegn, kys og nærvær! Lad være med at fokusere så meget på selve ”bolle-situationen”, da den i virkeligheden ikke er det afgørende, under kærlighedsakten! Hjælp ham til at slappe af, og hjælp ham med at fjerne følelsen af, at han skal præstere, yde og være på!

Tal gerne med ham om det! Det vil være rigtig stort, hvis du er i stand til at udvise forståelse og accept, i stedet for at føle dig ikke-attraktiv eller god nok! Den værste følelse du kan give ham, er nemlig dårlig samvittighed! Den har han sikkert rigeligt af i forvejen..

Vi sender vores varmeste tanker.
Center For Sexologisk Rådgivning.

 

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus
(Next Post) »