Hun gider ikke sex

Hej Tanja.

SexologuddannelseMin kæreste og jeg har kommet sammen i halvandet år. For et år siden begyndte vi at gå i seng med hinanden, og vi gjorde det flere gange om ugen på mange forskellige måder. Men nu vil hun ikke have sex mere. Hun siger det gør ondt og at hun bare synes at sex er i vejen. Nu gør vi det kun en gang om ugen, og jeg tror kun hun gør det for at jeg ikke skal finde en anden. Jeg synes selv jeg har prøvet meget; Romantik, massage, oralsex, finger, alle de ting hun synes er dejligt og som tænder hende, men hver gang jeg skal føre den ind i hende er hun lige ved at skrige, fordi det gør ondt på hende, og det er selvom hun er våd og alt muligt.

PLEASE hjælp!

Hilsen dreng 16 år.

 


 

Kære dreng 16 år.

Når man starter sin seksuelle rejse, så er man som oftest nysgerrig og eksperimenterende. I starten, når man finder ud af, hvor mange muligheder der er, så kan man have lyst til at afprøve dem alle sammen. Men når det er sagt, så er det ikke ualmindelig, at sexlivet med tiden finder et passende leje. – Spørgsmålet er, om det leje føles rigtig for jer begge. Der er stor forskel på drenge og piger. Drenge er styret af et hormon der hedder Testosteron og piger er styret af et hormon der hedder Østrogen. Det mandlige hormon er et lyststyret hormon, det vil sige, at det sætter gang i sexdriften, hvorfor fyre som regel kan opleve at have en større lyst end piger, som helt modsat har brug for kærlighed, nærhed, tryghed og omsorg, for at få lyst til at sex. Samtidig er det sådan, at man i en forelskelsesperiode kan have mere lyst til sex, end man så har, når forelskelsen daler og erstattes af en dybere kærlighed. Derfor er der mange ting der eger på, at det der sker, er helt naturligt. Hvis hun i en lang periode er gået med til sex, fordi hun følte sig forpligtet til det, så er der en risiko for, at det påvirker hendes lyst. Det bliver altså sværere for hende, at komme i kontakt med den, fordi hun måske forbinder det seksuelle samvær med pligt og skyldfølelse. Det bedste du kan gøre, er i en periode, at vise hende kærlighed og omsorg, og byde ind med gode oplevelser, hvor omdrejningspunktet ikke er sex. Når hun opdager, at sex ikke længere opleves som et krav, vil det være nemmere for hende, at mærke lysten igen.

Når det er sagt, så vil jeg også tilføje, at hun bør tage kontakt til en gynækolog. Det kræver ikke nogen henvisning fra lægen, så hun kan slå op nettet og søge efter en gynækolog i området hvor hun bor. – Umiddelbart lader det ikke til, at der skulle være noget galt, fordi hun for nylig har oplevet sex som trygt og rart, men ikke desto mindre kan det være væsentligt at få afklaret, at der ikke skulle være nogle fysiologiske årsager til de smerter hun oplever.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hun på trods af de smerter hun oplever, alligevel vælger at have sex med dig en gang om ugen. – Måske spænder hun imens, og hvis det er tilfældet, så kan det være at hun er så anspændt i skeden, at det kræver mere behandling. Under alle omstændigheder, så vil jeg anbefale dig i en periode, at klare dine behov selv. Det er ikke meningen, at nogen skal føle sig forpligtet til at give sex. – Meningen er, at lysten skal være gensidig og respektfuld, og den bedste måde at vise hende respekt på er, at du rummer, at hendes lyst ikke er så udpræget lige for tiden. Find i stedet nogle andre måder at finde nærhed og intimitet på. Det kan være ved at nusse hende og massere hende, uden at have en forventning om, at det altid skal ende med sex.

Mange hilsner
Tanja.

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus
« (Previous Post)