Hvilken stilling skal jeg vælge?

Hej brevkasse.

stilling, parterapeut, kognitiv terapeutJeg har endnu ikke været i seng med nogen, men jeg vil høre hvilken stilling du anbefaler, første gang man skal have sex med en fyr?

Hilsen pige 15 år.

_________________________________

 

Kære pige 15 år.

Det er meget individuelt, hvordan man har lyst til at gøre det den første gang. Men jeg tror nu alligevel de fleste piger har det bedst med at ligge på ryggen. Når de ligger på ryggen, oplever de fleste både nærhed og tryghed, to vigtige ting, ikke mindst den første men også de følgende mange gange.

Det er vigtigt som pige, at man føler sig parat, har lyst og er tryg ved den partner, som skal være den aller første. Den første sexpartner vil som regel altid stå klart i ens erindring, selv 10, 20 og 30 år efter. Derfor betyder det meget, at den første gang er rar, behagelig og positiv. Jeg anbefaler, at man ikke har sex første gang når man er beruset og heller ikke har det, med en fyr som man ikke kender rigtig godt. Man skal nemlig være sikker på, at den fyr man har valgt, vil behandle en med respekt, nærhed og omsorg. Han skal altså respektere det tempo, som du har brug for, ligesom han skal give sig god tid og stoppe, hvis det ikke føles rart. Han skal være øm og kærlig og gøre det til en mindeværdig oplevelse. Det samme gælder selvfølgelig den anden vej rundt. Det kunne jo være, at også han stod overfor sin aller første sexpartner.

Husk at du har lov at sige fra, hvis der er noget du ikke har lyst til, og husk, at du har hele livet. – Du skal derfor ikke tage den første og den bedste. – Heller ikke selvom alle veninderne måske synes at du er bagud. Det vigtigste er, at du får en rigtig god oplevelse, og vil tænke tilbage på det som sådan.

Mange hilsner Tanja Rahm.

 

 

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus