Tema-foredrag: Kærlighedens 5 sprog

Kærlighedens 5 sprog, af Sexolog, Parterapeut og forfatter Tanja Rahm

Som en bil har brug for brændstof, har vi mennesker brug for kærlighed, tryghed, ros, anerkendelse og opmærksomhed. Det får vi, ifølge amerikanske Gary Chapman, på 5 forskellige måder. Det gælder Tid til hinanden, Tjenester, Gaver, Fysisk berøring og Anerkendende ord. Det er utænkeligt, at der skulle være et af de 5 områder, som ikke havde en betydning, men ikke desto mindre forholder det sig ofte sådan, at et eller to af de 5 kærlighedssprog, ofte har en større betydning end de andre.

Tanja rahm, center for sexologisk rådgivning, sexologisk rådgiver uddannelseTanja er uddannet Sexolog, Parterapeut, Hypnoterapeut og Coach og så har hun en MasterClass i psykologi. Hun har beskæftiget sig med terapi for par og individuelle siden 2006 og er forfatter til bogen ”A-Z Kærlighed og Seksualitet”.

I dette foredrag uddyber Tanja de 5 kærlighedssprog. Hun kommer med konkrete eksempler og hjælper dig til at finde dit eget og din partners kærlighedssprog. De 5 kærlighedssprog gælder desuden også børn. Tanja kommer derfor også kort omkring børnenes 5 kærlighedssprog.

Gary Chapman beskriver meget fint, hvorledes den dybere kærlighed kræver både engagement, vilje og vedligeholdelse. Når forelskelsen er slut, kræver kærligheden nemlig gødning og pleje. Gary Chapman forklarer vedligeholdelsen med, at alle mennesker har en kærlighedsbeholder. En beholder, som løbende skal fyldes op, fordi den, når den er tom, får negativ betydning for forholdet. Det er nemlig her, at passiviteten kommer ind, her vi trækker os og konflikterne begynder at trappe op.

Tanja uddyber betydningen af kærlighedsbeholderen og giver dig redskaber til, hvordan du kan fylde din partners beholder. På den måde kan I komme tættere på hinanden, undgå konflikter og ikke mindst, afstand i parforholdet. Vidste du, at en fyldt kærlighedsbeholder nedsætter risikoen for manglende lyst og utroskab?

Foredraget henvender sig til alle, både mænd, kvinder, par, terapeuter og andre behandlere. Du behøver ikke at være i et parforhold for at deltage. Som single kan du tage vennen eller veninden i hånden. Som par kan I få ny viden og nye redskaber og som terapeut eller behandler får du vigtig viden, som kan støtte dig i dit arbejde med mennesker.

Gå ikke glip af dette interessante foredrag.

Prisen er 150 kr. pr. person. og kræver minimum 18 deltagere.

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus
« (Previous Post)