Tema-foredrag: Vold i nære relationer

Vold i nære relationer - Af socialpædagog, familiekonsulent og souschef Judith Klitgaard

Vold figurerer alle vegne. På skoler, arbejdspladser, i nattelivet, blandt unge og i parforhold. Ikke desto mindre forbinder de fleste fortsat vold med fysiske overgreb, der efterlader synlige skader. Men vold er meget mere end det. Den affektbaserede vold starter nemlig ofte som psykisk vold, og udvikler sig efterhånden som offeret tolerer den vold det udsættes for.

sexologisk rådgiver uddannelse, kognitiv terapeut, sexologi, psykologiJudith Klitgaard er uddannet socialpædagog og har en bred erfaring i arbejdet med familier både som pædagog, terapeut og familiekonsulent, og har derudover erfaring som supervisor, leder og underviser. Hun har 5 års efteruddannelse på DISPUK indenfor terapi, konsultation og supervision og har samme sted fungeret som underviser og censor. Hun har siden 2007 arbejdet som souschef på et krisecenter for voldsudsatte kvinder og børn. Hun arbejder samtidig som støtteperson til forældre med børn anbragt uden for hjemmet.

Dette foredrag tager udgangspunkt i den affektbaserede vold, altså den vold, der figurerer i de nære relationer. Her kan der være tale om psykisk, fysisk, materiel, økonomisk og seksuel vold. Målet er, at fjerne tabuer omkring partnervold, så muligheden for at give både voldsudøver og den voldsudsatte en håndsrækning øges. Jo mere åbenhed der er omkring emnet, jo nemmere bliver det nemlig at tale om. – Ikke mindst for den der er udsat for vold, fordi denne har brug for, at omgivelserne rummer i stedet for at dømme, tolke eller nedvurdere.

Ønsker du mere viden om vold, voldens udtryk, følger og konsekvenser? Har du været udsat for vold? Er du pårørende til en som har været udsat for vold? Eller vil du bare gerne have en større faglig viden omkring vold? Så tilmeld dig dette foredrag. Foredraget er både for dig, som har en faglig og/eller personlig interesse i emnet og som tør at bidrage til større åbenhed om vold.

Judith fremviser i forbindelse med sit foredrag 2 kortfilm, som illustrerer volden, dens konsekvenser og dens udtryk. Hun inddrager børnene og går i dybden med de konsekvenser det har, at vokse op med vold og/eller at være vidne til vold.

Gå ikke glip af dette nødvendige foredrag.

Prisen er 150 kr. og kræver minimum 18 deltagere.

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus