Temaforedrag: Derfor bør du arbejde med dine skygger

Derfor bør du arbejde med dine skygger, af Skyggecoach Henriette Heuser

Vi har dem alle sammen.. Skyggerne. Og de kan være både positive og negative. Ind imellem gør Janteloven det svært at vedkende sig de positive af dem, i hvert fald når det kommer til at fremhæve dem overfor andre. Og når det kommer til de negative, kan det være en ligeså stor udfordring, fordi det ofte er sider vi afskyr ved os selv, som vi skammer os over, eller måske er blevet opdraget til, ikke at være i besiddelse af. Men når udfordringen ved at vedkende sig dem er så stor, handler det hovedsageligt om, at vores følelser kommer i vejen. Det kan nemlig være smertefuldt, angstprovokerende og sårbart, at se de ting i øjnene, som vi har forsøgt at fortrænge. Men når underbevidstheden kaster lys over skyggerne, så er det på tide at arbejde med dem.

Henriette Heuser, sexolog, kognitiv terapeut uddannelseHenriette er uddannet Skyggecoach, en uddannelse der er udbudt af Ford instituttet i USA og som er ledet af Pernille Melsted her i Danmark. Hun er ligeledes uddannet kognitiv terapeut fra Freeman International Institute, ledet af Henrik Tingleff.

Men hvad går alt det der skyggearbejde egentlig ud på? Hvorfor er det blevet så populært et begreb? Og hvordan arbejder man helt konkret med dem, altså skyggerne? Henriette kaster lys over skyggearbejdet og forklarer hvorfor det er så forbandet vigtigt, at tage hånd om dem på en konstruktiv og kærlig måde og så hjælper hun dig med at finde ud af, hvordan du kan blive bedre til at se dine skygger i øjnene og kaste kærlighed og accept imod dem.

Henriette har de sidste 3 år arbejdet med terapi, undervisning og som mentor på den sexologiske rådgiver og parterapeutuddannelse ved Center For Sexologisk Rådgivning. Hun har siden sin uddannelse som skyggecoach arbejdet intenst med sine egne skygger og ved derfor hvor stor en udfordring det kan være. Først at se dem i øjnene og dernæst at elske dem.

Foredraget er for både privat- og fagpersoner, som ønsker at vide mere om skyggearbejdet. Som privatperson kan du få redskaber til at finde dine egne skygger og vejledning i, hvordan du arbejder med dem. Som terapeut eller behandler kan du få nye værktøjer i redskabskassen, så du på nye måder kan hjælpe klienter med at gennemskue deres egne skygger

Gå ikke glip af dette spændende foredrag.

Prisen er 150 kr. og kræver minimum 18 deltagere.

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus