Narrativ Practitioner – Læs mere

sexolog, narrativ practitioner, uddannelse

 

Leder du efter en kortvarig men grundig overbygning til en allerede gennemført uddannelse? Er du Coach, psykoterapeut, psykolog eller har du en anden relevant baggrund? Vil du gerne have konkrete redskaber og brugbare metoder til dit arbejde med klienter? Eller ønsker du at starte med et introduktionsforløb, inden du beslutter dig for, om du vil søge ind på den Sexologiske Rådgiver og Parterapeutuddannelse?

 

Så er uddannelsen som Narrativ Practitioner noget for dig!

 

Formålet med uddannelsen er at give dig konkret teoretisk viden, praktiske redskaber og faglige kvalifikationer, som ruster dig i arbejdet med klienter. Herunder:

 

- Problemmættede historier

- Negativt definerede identitetskonklusioner

- Eksternalisering, herunder navngivning af problemet

- Det fraværende, men implicitte, jagten på undtagelser

- Stilladsering, opbygning af samtaler

- Bevidning og dokumentation

 

Uddannelsen består af 5 undervisningsdage

 

Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00

Fredag kl. 9.00-15.00.

 

Prisen er 9.500 kr.

 

Prisen inkluderer kompendium, undervisningsmateriale, E-bøger, certificering og forplejning under hele forløbet. Der vil være morgenmad mellem kl. 8.45-9.15, frokost, frugt, kage, te og kaffe.

 

Du vil efter uddannelsesforløbet modtage et uddannelsesbevis for gennemført uddannelse og eksamination. – Dog er det en forudsætning, at du allerede har en terapeutisk eller humanistisk uddannelsesmæssig baggrund svarende til minimum 250 timer (Har du en coachuddannelse skal det dokumenteres hvor mange timer den har varet). Kan det ikke dokumenteres, vil du i stedet få udleveret et certifikat hvor der står at du har gennemført uddannelsen og en eksamen.

 

Søger du efterfølgende om optagelse på den Sexologiske Rådgiver og Parterapeutuddannelse vil der ved optagelsen blive fratrukket 3.500 kr. fra det første semester.

 

Uddannelsen til Narrativ Practitioner henvender sig til dig der ønsker flere konkrete redskaber og metoder i arbejdet med klienter.

 

Uddannelsen finder sted i Greve.

 

Tilmelding er bindende.

 

Depositum på 4.500 kr. betales ved optagelse. Restbeløb betales senest 3 uger før opstart.

 

Der er plads til 20 deltagere.

 

Uddannelsesforløbet varetages af:

 

Supervisor og underviser Judith Klitgaard. Judith er uddannet socialpædagog og har 5 års efteruddannelse på DISPUK indenfor terapi, konsultation og Supervision. Hun har en bred erfaring i arbejdet med familier, både som pædagog, terapeut og familiekonsulent.

 

Sexologisk Rådgiver og Parterapeut Tanja Rahm

Sexologisk Rådgiver og Kognitiv terapeut Henriette Heuser.

 

 

Næste forløb starter op:

 

Mandag den 10. juni 2013 kl. 9.00

 

Nærmere info følger.

 

Ønsker du nærmere information om priser, uddannelsesforløb eller andet, så kan du kontakte Tanja Rahm på kontakt@cfsr.dk

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

 

 

 

 

Hvorfor ikke dele den med dine venner?

Share to Google Plus